Her bliver iværksætterpionerer til vækstvirksomheder
Kom og oplev de dynamiske rammer i C4 Videncenter, som huser nye, ambitiøse virksomheder. Mød bl.a. Radiocomp, som ligger i top på markedet for infrastruktur til avanceret trådløs kommunikation.
Få en unik rundvisning i C4 Videncenter, og oplev et dynamisk erhvervsfællesskab i virkeligheden. Mød Radiocomp, der er med helt fremme blandt de betydende leverandører af radioudstyr til lynhurtigt mobilt bredbånd til de store teleinfrastrukturselskaber. Hør historien om, hvordan de er vokset fra 2 til 35 medarbejdere, har præsteret høje vækstrater og sidste år blev købt for 13 mio. USD.
Drømmer du selv om at skabe stor succes med din virksomhed, så bliv inspireret – og hør samtidig om de mange rådgivningsmuligheder du har! Vær også med i konkurrencen om tre flasker rødvin på selve dagen!
Program:
- 15.00 Velkomst og rundvisning i C4 Videncenter
- 15.30 Fra 2 til 35 medarbejdere! Hør om Radiocomps væksteventyr
- 16.00 Væksthuset og erhverv.net fortæller om rådgivningsmulighederne for iværksættere og virksomheder
- 16.30 C4 Foreningen fortæller om Hillerød som erhvervs- og handelsby
- 17.00 Tak for i dag
Om C4 Videncenter:
C4 Videncenter
C4 Videncenter er et kontorfællesskab for iværksættervirksomheder. 3.000 m2 med et væld af faciliteter danner de dynamiske rammer for virksomheder, der vil skabe mere vækst – og nå rigtigt langt. C4 Foreningen er en paraplyorganisation, der arbejder for at styrke erhverv, uddannelse, handel, turisme og kultur i Hillerød Kommune.
Som iværksætter i Hillerød har du mulighed for at få gratis rådgivning hos erhverv.net, der er din lokale erhvervsservice.
Radiocomp
Radiocomp udvikler radionetværksteknologi og er førende inden for software og hardware til avanceret trådløs kommunikation. Virksomheden blev stiftet i 2006, og i 2010 købte det taiwanske selskab Microelectronics Technology Inc. sig ind i Radiocomp.
www.radiocomp.com