Få en bid af Paradis og smagen af succes

paradisis

På kun fem år blev ideen om at give danskerne frisk is af høj kvalitet forvandlet til en landsdækkende succes. I dag er Paradis et succesfuldt franchisekoncept med 35 butikker i Danmark, en i Sverige og to i USA.

Den første Paradis butik blev åbnet i 2000 af Thor Thorøe på Nørregade i Århus. Han hyrede en bestyrer og arbejdede selv i rejsebureauet Kilroy, indtil isbutikken gav penge nok til, at han kunne kvitte sin faste lønindkomst. Ideen til Paradis fik Thor Thorøe, da han arbejdede på et italiensk gelateria i Rom.

I 2003 indgik Thor Thorøe et partnerskab med Jørgen Bjerre, og de åbnede den første Paradis butik i København, på Sankt Hans Torv på Nørrebro. Københavnerne tog så godt imod isen, at Thor og Jørgen allerede året efter, kunne åbne endnu en Paradis butik – denne gang på Frederiksberg. Der var ingen tvivl om, at der var plads til flere Paradis butikker og dette resulterede i åbningen af den første franchisebutik på Amager i 2005. Siden da er der åbnet nye butikker hvert år og Paradis tæller i dag 35 butikker i Danmark. En af hemmelighederne bag succesen er missionen om, at isen skal være så frisk som overhovedet muligt. Fra isen produceres til den ligger i isdisken, går der ca. 10 minutter.

I 2010 fik Paradis nye ejere: Executive Capital købte sammen med en række aktive investorer og selskabets direktør 65 pct. af ejerandelene i Paradis Danmark A/S. Målet er at videreudvikle Paradis og gennemføre en ambitiøs vækstplan.

Mød driftschef Thomas Jessen og hør om Paradis-konceptet og fremtidsvisionerne. Få indblik i den daglige isproduktion – og smag Paradis’ fantastiske is!

Program:

10.00 Velkommen ved driftschef Thomas Jessen
10.15 Et kig i produktionen
10.30 Historien om Paradis
10.45 Franchisemuligheder i Paradis
11.15 Netværk og smagsprøver

Om Paradis:

Paradis Danmark A/S er en franchisevirksomhed, der har specialiseret sig indenfor salg af friskproduceret kvalitetsis. Konceptet er frisk og cremet is, som produceres hver dag af virksomhedens egne isproducenter.

800 gæster fik et sjældent kig inden for

Skrevet af Væksthus Hovedstadsregionen den 18. december.

Fra Helsingør til Ishøj. I sidste uge slog en lang række små virksomheder i hovedstadsregionen dørene op og holdt åbent hus i forbindelse med den landsdækkende iværksætter- og vækstuge.

Læs mere

Præsentation Inspiration: Hvordan man baner vejen for din gode ide

Skrevet af Michael Bodekaer den 14. november.

Bevæbnet med nye metoder og inspiration - og dit eget ekstreme drive, selvfølgelig – vil jeg vædde med at du er tæt på nogle af de bedste forretningsidéer siden skiveskåret brød.

Læs mere

Nichen gi’r succesen

Skrevet af Frederik Cordes den 4. november.

At starte en virksomhed og dedikere dit arbejdsliv - og ofte privatliv - til én sag forudsætter en enorm passion og tro på det særlige felt, man bevæger sig ind i.

Læs mere