Passion for it gør dem til gazelle for 5. gang

Klestrup Partners

Passionen for IT, hårdt arbejde og et solidt jysk købmandskab er det, der i dag gør, at Klestrup partners satser på at blive gazellevirksomhed for 5. år i træk. Kom og hør hvordan! Læs mere her

I 1996 flyttede Jeppe Andersen til København fra Århus for at starte sit studieliv på DTU. Allerede inden han begyndte på DTU, havde Jeppe Andersen startet et firma. En it-virksomhed, der leverede konsulentarbejde og hostingydelser.

I 2003 blev Klestrup partners født. En virksomhed, der leverer professionelle it-løsninger til erhvervslivet, og som er drevet af et samarbejde imellem CTO Mogens Mikkelsen (som Jeppe arbejde sammen med i sit første lille IT-firma) og Jeppe Andersen CEO. I dag består virksomheden af 38 passionerede it-nørder og virksomheden har brugt 2010 på at få styr på hele organisationen og ruste sig til at være en af Danmarks førende it-løsnings-virksomheder.

Jeppe Andersen har altid drømt om at være iværksætter og it har været hans store passion. Hvis han havde et ønske her i livet, ville det være en ekstra time i døgnet. ”Hårdt arbejde og sund fornuft er grundstenene til en succesfuld virksomhed. En god jordforbindelse og en idé om, at man altid kan blive bedre og reflektere over sine handlinger, er essentielt, hvis det er en virksomhed, der skal holde i mange år. Min passion har aldrig været drømmen om at være rig, men netop at blive belønnet for det arbejde og den passion, som driver mig,” siger Jeppe Andersen.

 

Program:

09.00 Velkomst og rundvisning ved marketingkoordinator Sophie Løhr

10.00 Fra passion til gazelle-virksomhed ved direktør Jeppe Andersen

11.00 Netværk

12.00 Tak for i dag

Om Klestrup Partners A/S:

Klestrup partners er, en full-service it-virksomhed, der arbejder med it-totalentreprise til både private og offentlige virksomheder.  I dag er der 38 medarbejdere i Herlev og i Aarhus. Kunderne spænder fra små og mellemstore virksomheder, hvor Klestrup partners agerer som den forlængede it-afdeling, og til store kommunale og internationale installationer, der tæller plus 10.000 i brugerantal. Klestrup partners er store nok til at løfte, små nok til at vende hurtigt – en ægte gazelle.

800 gæster fik et sjældent kig inden for

Skrevet af Væksthus Hovedstadsregionen den 18. december.

Fra Helsingør til Ishøj. I sidste uge slog en lang række små virksomheder i hovedstadsregionen dørene op og holdt åbent hus i forbindelse med den landsdækkende iværksætter- og vækstuge.

Læs mere

Præsentation Inspiration: Hvordan man baner vejen for din gode ide

Skrevet af Michael Bodekaer den 14. november.

Bevæbnet med nye metoder og inspiration - og dit eget ekstreme drive, selvfølgelig – vil jeg vædde med at du er tæt på nogle af de bedste forretningsidéer siden skiveskåret brød.

Læs mere

Nichen gi’r succesen

Skrevet af Frederik Cordes den 4. november.

At starte en virksomhed og dedikere dit arbejdsliv - og ofte privatliv - til én sag forudsætter en enorm passion og tro på det særlige felt, man bevæger sig ind i.

Læs mere