Personlig udvikling med kroppen som vejviser
Anne Marie Stavnstrup forlod en international stilling for at blive selvstændig kinesiolog med speciale i personlig udvikling. Hør om et fascinerende karriereskift, og få indblik i kinesiologisk coaching.
Efter 15 år som koncerninformationschef i et stort internationalt medicinalfirma skiftede Anne Marie Stavnstrup farmaceuttitlen ud med en uddannelse som kinesiolog. Hør, hvordan hendes fascination af kinesiologi som en metode til personlig udvikling blev det, der fik hende til at opfylde sin drøm om at blive iværksætter.
Du får også et godt indblik i hvordan kinesiologien kan bruges til at arbejde med personlig udvikling gennem underbevidstheden. Anne Marie Stavnstrup fortæller desuden om det ret ukendte karaktertræk ’særlig sensitivitet’, som bl.a. viser sig ved, at man er markant mere observerende og fintfølende end de fleste. Det kan være en fordel – men kan også medføre at man overstimuleres. Kinesiologisk coaching kan hjælpe særligt sensitive mennesker med at rumme sensitiviteten.
Program:
- Velkommen og kort præsentation af Anne Marie Stavnstrup
- Hvad er Kinesiologisk Coaching og lidt om karaktertrækket ’særlig sensitivitet’.
- Praktisk demonstration af metoden blandt frivillige deltagere
- Fem minutters afkobling og opladning med Kinesiologisk Coaching
